Om Albertslund

Albertslund er en bydel i Storkøbenhavn med 27.698 indbyggere (2016). Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem Glostrup og Taastrup. De gamle landsbyer, Risby, Vridsløselille, Herstedvester og Herstedøster udgør nu mindre bydele i Albertslund.

Albertslund er en grøn bydel bl.a. pga. Vestskoven og Vejleådalen, hvor 60% af bydelens areal er udlagt til naturområder. Albertslund er anerkendt som den moderne planlagte bydel, hovedsageligt bygget i 1960´erne, som industrialiseret tæt lav elementbyggeri af rækkehuse, gårdhavehuse og etagehuse. Bydelens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til de nu knap 30.000 på cirka 8 år. Bydelen har blandt andet et totalt opdelt trafiksystem af veje og stier for henholdsvis hårde og bløde trafikanter. Denne opdeling betyder at bløde trafikanter kan benytte stisystemet uden nogensinde at komme i kontakt med biler i en meget stor del af byen. Albertslund har i vid udstrækning udnyttet regnvandsafledning som rekreative elementer i form af søer og kanaler midt i bebyggelserne. Albertslund kommune er kendt som en foregangskommune mht. miljø og bæredygtighed, og benytter f.eks. LED-pærer i en del af byens udendørs belysning.

Byens store udbygning skyldtes bl.a. udbygningen af de to fængsler. Personalet skulle også have et sted at bo.

Der er to kollegier i byen: "Danmarks Internationale Kollegie Albertslund", der ligger i centrum af byen og "Morbærhaven", der teknisk set er en almennyttig boligforening og ligger i norddelen af byen ud mod Vestskoven. Hvor Danmarks Internationale Kollegie er opbygget som et traditionelt kollegie med små værelser og fælleskøkken og kun enkelte lejligheder, består Morbærhaven udelukkende af selvstændige lejligheder med eget køkken og badeværelse. Dog har de "lukkede gange", dvs. de gange, hvor mellemgangen mellem lejlighederne er overdækket, også et fælleskøkken. Der er mange dyr i Morbærhaven, da det er det eneste kollegium i hovedstadsområdet, hvor man må have kæledyr.

Læs evt. mere om Albertslund hos Wikipedia.

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zomme ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.